Spillemyndigheden
{{localTime}}
hej {{Profile.Firstname}}
Forrige log-ind: {{LastLogin}} Forrige log-ind:
{{LastLogin}}

Saldo {{UserAccountSummary|number:2}} kr. | Overfør beløb
Opret Konto

CASH POKER HOS ROYAL CASINO

Poker har mange former hos Royal Casino. Det klassiske casino spil er populært verden rundt, og det er ingen undtagelse i Aarhus. Vi har ugentligt to pokerturneringer, som foregår midt i vores flotte sal, der er dekoreret med unikke vægmalerier. Pokerturneringerne er meget populære, men du kan altid sikre dig din plads ved at købe på forhånd. Udover vores ugentlige turneringer, kan du også spille Cash Poker hver fredag fra kl. 20:00.

Royal Casino Aarhus udbyder vores faste Royal Poker Tour hver tirsdag og torsdag.

Grundet COVID-19 og alt hvad denne indebærer, er Ranglisten for 2020 afsluttet. Vi introducerer ny Poker Rangliste i 2021, hvor du igen kan vinde en plads til en række eksklusive sit’n’go finaler ved at deltage i vores populære pokerturneringer. Læs mere om Ranglisten her: Poker Rangliste for 2020

Når vi åbner op igen, kan du tilmelde dig vores pokerturnering her, hvor du har mulighed for at bekræfte din tilmelding med betaling. Du kan tilmelde dig helt frem til kl. 17:00 på dagen for turneringen - eller alternativt tilmelde dig og betale kontant på Royal Casino Aarhus efter kl. 15:00 alle ugens dage. Ved at tilmelde dig inden kl. 17.00 på dagen for den pågældende turnering, gives der yderligere 2.000 chips til din start stack.

POKER ORDBOG

Royal Casinos ugentlige pokerturneringer


COMMUNITY KORT

Hold Em poker spilles alle med Community kort. Community kort er fælles kort der ligger på midten af poker bordet og gælder for alle spillere. Der ligger i alt 5 åbne community kort ved et fuldført spil.

POTTEN

Potten er den samlede mængde indsatser de deltagende spillere har lagt ud i spillet. Dealeren afgør hvilken poker hånd, der har vundet og inddrager alle andre kort. Potten gives til vinderen og et nyt spil kan begynde. Potten kan også vindes tidligere i spillet, hvis alle andre spillere har lagt deres kort.

DEALER BUTTON OG SPILLEPLADSER

En dealer button er et markeringssymbol i form af en brik eller lignende. Den ligges foran en af spillerne og markerer hvem der er “dealer” i den nuværende hånd. Dealer Button rykker en plads i urets retning efter hvert endt spil. Spilleren til venstre for Dealer Button får altid kort først.

SMALL BLIND

Spilleren til venstre for Dealer Button er forpligtet til at give Small Blind. Small Blind er en indsats på det halve af den gældende minimums limit. F.eks. limit er 20/40 kr. er Small Blind 20 kr.

BIG BLIND

Spilleren til venstre for Small Blind er forpligtet til at give Big Blind. Big Blind er en indsats på den gældende minimums limit. F.eks. limit er 20/40 kr. er Big Blind 40 kr.

DIVERSE

Der kan være lavet forskellige variationer i pokerspillet, som f.eks. Straddle, Run it Twice osv. Se Royal Casinos husregler på hjemmsiden for mere information eller henvend dig til personalet.

FORLØBET I TEXAS HOLD EM

FØRSTE VÆDDERUNDE

Alle spillere får 2 lukkede kort i Texas Hold Em poker. Så starter første vædderunde med et forced bet (small og big blind) Den tredje spiller i rækken kan nu vælge følgende:

  • - FOLD
  • - CALL
  • - RAISE

Når spilleren har “talt” for sin hånd går turen videre til næste spiller i rækken. Dette går hele bordet rundt til alle spillere har “talt” for deres hånd og lagt det samme beløb i potten eller har lagt sine kort (Fold) og er ude af spillet.

ANDEN VÆDDERUNDE

Dealeren banker i bordet og markerer herved at første vædderunde er slut og en ny begynder. Dealeren “brænder” det øverste kort i decket og lægger herefter 3 åbne community kort (Flop) på midten af bordet. Igen er det spilleren til venstre for Dealer Button der skal starte vædderunden. Spilleren kan nu vælge følgende:

  • - CHECK
  • - CALL
  • - RAISE
  • - FOLD

Når spilleren har “talt” for sin hånd går turen videre til næste spiller i rækken. Dette går hele bordet rundt til alle spillere har “talt” for deres hånd og lagt det samme beløb i potten eller har lagt sine kort (Fold) og er ude af spillet.

TREDJE VÆDDERUNDE

Dealeren banker i bordet og markerer herved at anden vædderunde er slut og en ny begynder. Dealeren “brænder” det øverste kort i decket og lægger herefter det fjerde åbne community kort (Turn) på midten af bordet. Tredje vædderunde er det samme som anden vædderunde.

FJERDE VÆDDERUNDE

Dealeren banker i bordet og markerer herved at tredje vædderunde er slut og en ny begynder. Dealeren “brænder” det øverste kort i decket og lægger herefter det femte åbne community kort (River) på midten af bordet. Fjerde vædderunde er det samme som anden vædderunde.

SHOWDOWN

En Texas Hold Em poker hånd består af de 5 bedste kort ud af de 7 (2 lukkede og 5 community kort). Hvor mange kort spilleren bruger af sine to lukkede kort, sammen med community kortene, er ligegyldigt.

FORLØBET I OMAHA HOLD EM

FØRSTE VÆDDERUNDE

Alle spillere får 4 lukkede kort i Omaha Hold Em poker. Så starter første vædderunde med et forced bet (small og big blind) Den tredje spiller i rækken kan nu vælge følgende:

  • - FOLD
  • - CALL
  • - RAISE

Når spilleren har “talt” for sin hånd går turen videre til næste spiller i rækken. Dette går hele bordet rundt til alle spillere har “talt” for deres hånd og lagt det samme beløb i potten eller har lagt sine kort (Fold) og er ude af spillet.

ANDEN VÆDDERUNDE

Dealeren banker i bordet og markerer herved at første vædderunde er slut og en ny begynder. Dealeren “brænder” det øverste kort i decket og lægger herefter 3 åbne community kort (Flop) på midten af bordet. Igen er det spilleren til venstre for Dealer Button der skal starte vædderunden. Spilleren kan nu vælge følgende:

  • - CHECK
  • - CALL
  • - RAISE
  • - FOLD

Når spilleren har “talt” for sin hånd går turen videre til næste spiller i rækken. Dette går hele bordet rundt til alle spillere har “talt” for deres hånd og lagt det samme beløb i potten eller har lagt sine kort (Fold) og er ude af spillet.

TREDJE VÆDDERUNDE

Dealeren banker i bordet og markerer herved at anden vædderunde er slut og en ny begynder. Dealeren “brænder” det øverste kort i decket og lægger herefter det fjerde åbne community kort (Turn) på midten af bordet. Tredje vædderunde er det samme som anden vædderunde.

FJERDE VÆDDERUNDE

Dealeren banker i bordet og markerer herved at tredje vædderunde er slut og en ny begynder. Dealeren “brænder” det øverste kort i decket og lægger herefter det femte åbne community kort (River) på midten af bordet. Fjerde vædderunde er det samme som anden vædderunde.

SHOWDOWN

En Omaha Hold Em poker hånd består af 5 kort. Spilleren SKAL bruge to af sine fire lukkede kort sammen med 3 community kort.

VINDERHÆNDER

ROYAL FLUSH

STRAIGHT FLUSH

FIRE ENS

FULDT HUS

FLUSH

STRAIGHT

TRE ENS

TO PAR

ET PAR

HØJESTE KORT

POKER UDTRYK

  • - CHECK - Forblive i spillet uden at lægge en indsats.
  • - CALL - Lægge samme indsats som den forrige spiller.
  • - RAISE - Lægge det samme beløb som den forrige spiller og hæve med et beløb fastsat af den gældende limit.
  • - FOLD - Lægge sine kort og udgå af spillet.

POKER ORDBOG

Royal Casinos ugentlige pokerturneringer


Kapitel I: Spillet

§1. Deltagelse i et Poker spil.

Stk. 1. Bestemmelse omkring reserveringer og deltagelse ved Pokerbordet er udelukkende op til Casino Manageren. Hver spiller er forpligtet til at informere sig omkring de gældende husregler og spilleregler og at overholde disse under spillet. Spillerne anerkender disse regler ved at deltage i spillet.

§2. Limits

Limit fastsættes af Casinoets direktion eller øverste Casino Manager. Limit er det beløb som spillet afvikles med og spillerne kan satse (Bet).

Normalt spilles 20-40 NL Texas Hold’em, med buy-in fra 1.000 – 10.000kr.

Udover Texas Hold’em udbydes Omaha Hold’em.

Der spilles med Straddle. Se § 11.

§3. Lukning af et bord / spiller flytning / ny spiller

Hvis en spiller skifter bord, skal spilleren som minimum overføre sin table stake til det nye bord. Hvis spillerens table stake er mere end maximum buy-in, skal spilleren sætte sig med maximum buy-in.


At flytte fra et pokerbord til et andet pokerbord med samme limits er ikke tilladt, hvis det bord, man forlader, får to færre spillere, end det man træder ind i.


Hvis casinoet lukker et pokerbord, eller hvis et pokerbord lukker af sig selv, kan de tilbageværende spillere gå til et andet åbent pokerbord. Spillerne skal medbringe hele deres table stake, og de skal ikke betale big blind for at være med fra start, som en ny spiller normalt skal.


Hvis et bord lukker/lukkes skal de spillere, der skal flytte, trække high card om valg af pladserne. Det vil sige første vælger, anden vælger osv.

§4. Spiller fravær

En spiller kan max. sidde ude i 1 omgang.

2. gang dealer button passerer, tælles stacken op af pitboss/manager og fjernes. Pengene kan herefter afhentes i kassen. Dette praktiseres kun hvis der er venteliste.


Kapitel II: Begreber

§5. Call

Går med.

Hvis en spiller ønsker at bliver i spillet, skal der gives en indsats svarende til den højeste indsats på bordet.

§6. Bet/ Raise

Forhøje. At forhøje indsatsen.

Med verbal annoncering kan en forhøjning gøres af flere gange end en. Uden verbal annoncering skal en forhøjning gives af en gang, og med to eller flere chips. Forhøjningen skal være mindst lige så stor som en foregående indsats eller forhøjning.


Hvis en spiller, hvis tur det er, lægger et beløb ud over muck-linjen, der ikke dækker et foregående bet/raise, har vedkommende følgende to muligheder:


>Lave et call.

>Fold. De penge, spilleren har lagt ud, er tabt og lægges i potten.

§6a. 50 % reglen

Hvis en spiller laver et raise på 50% eller mere af det foregående bet, har han mulighed for at folde og opgive de chips han allerede har puttet i potten, ellers vil han være tvunget til at lave et fuldt raise. Hans raise skal så være præcis minimums raise. Hvis spillerens bet er højre end beløbet til et call og mindre end beløbet til et raise (50% eller mindre), så bliver bettet betragtet som et call, og dealeren returnere det overskydende beløb til spilleren (med mindre han er All-in).

§7. Fold:

Hvis en spiller ikke ønsker at spille videre i den aktuelle spillerunde, kan det vises ved at lægge sine kort og skubbe sine Hole cards over linjen (muck linjen) til midten af bordet.


Der kan også annonceres Fold, Pas m.m.

§8. Check

Står.

Forbliver i spillet uden at give indsats. Kan også annonceres af spilleren ved at denne banker i bordet.

§9. Knocking the table = Banke i Bordet.

Fra begyndelse af anden vædderunde og frem, banker dealeren i bordet før der bliver brændt et kort. Indvendinger og reklamationer fra spillerne skal gøres før dette tidspunkt og kan ikke gøres efter banket i bordet.

§10. Hole Cards = Lukkede kort. Billede siden nedad.

De lukkede kort skal under hele spillet holdes lukket og må først åbnes ved Showdown. Ingen spiller må se de lukkede kort under spillet ud over sine egne. Det er ikke tilladt at vise eller fortælle andre spillere om sine lukkede kort, heller ikke hvis spilleren er udgået af spillet.

§11. Straddle og Mississippi Straddle

Straddle

Det er tilladt at lave 1 x straddle. Straddle betyder, at der kommer en 3. blind på. Eksempel: small blind: 20 kr., big blind 40 kr. og straddle 80 kr. Personen, der straddler, får mulighed for at tale for sin hånd ligesom en blind gør. Det er frivilligt, om den enkelte gæst ønsker at straddle.


Mississippi Straddle

Ved Mississippi Straddle får knappen option på at straddle. Hvis gæsten vælger at straddle, vil small blind være den næste til at acte. Dermed vil straddler have action til sidst.


Hvis knappen ikke vil straddle, får UTG muligheden. UTG vil hermed have action til sidst


**Hvis Straddleren har fået første kort (også selvom spilleren ikke har set det), kan spilleren IKKE straddle.

§12. Showdown

Showdown sker umiddelbart efter afslutningen af den sidste vædderunde. Sidepots afgøres før mainpotten.


Rækkefølge:


>Er der handling på river, viser den der calles, altså den sidste til at lave et bet eller raise, op først.

>Er der ingen handling på river, viser spilleren i tidligste position i forhold til knappen op først.

>En undtagelse er dog hvor en eller flere spillere er all-in. I dette tilfælde viser den seneste aggressor op først. Altså den der sidst i hånden har lavet et bet eller raise.


Hvis en spiller er med i Showdown og mucker sine kort, frafalder dennes ret til at få et Showdown fra de resterende spillere.


For at kunne vinde en pot, eller en del af en pot, skal en spiller vise alle sine kort, uanset om de skal bruges til at lave den bedste hånd eller ej.” Undtagelsen er hvis de andre spillere har mucket deres kort.


Hvis en spiller er med i Showdown og mucker sine kort, frafalder dennes ret til at få et Showdown fra de resterende spillere.


Kapitel III: Spillerens Ansvar

§13. Synlige kort

Det er enhver spillers pligt hele tiden at have sine lukkede kort liggende på bordet, således de er synlige for alle andre spillere og dealer ved bordet.

§14. Fremmede chips:

Der må ikke ligge ”fremmede” chips på bordet udover max. én, der kan bruges til at beskytte kortene med.

§15. Handling uden for rækkefølge.

Enhver handling uden for tur er bindende, med mindre der sker en væsentlig handling, inden turen når til den spiller der har handlet uden for tur.

En væsentlig handling er BET – CALL – RAISE. Check og fold er ikke væsentlige handlinger.

Annonceres et raise, er handlingen først fuldført, når beløbet er klarlagt, først derefter må næste spiller handle.

Gentagende handlinger uden for tur kan medføre udelukkelse fra pokerspillet.

§16. Åbne kort:

En spiller der viser sine kort under spillet kan få en straf, men hånden er ikke død.


Vises kortet eller kortene til en af spillerne der er med i potten gælder Show one / show all reglen. En straf kan gives i form af mundtlige advarsler, eller bortvisning fra bord og eller casino.

§17. Show one / show all

§16. Show one / show all Bliver et lukket kort ved et uheld eller med vilje vist face up af en spiller, skal dette kort vises til alle spillere ved bordet.Er kun gældende for det kort der er blevet vendt forkert.

§18 Spiller-ur:

Når en spiller har fået tilstrækkelig tid til at træffe en afgørelse og uret er nedkaldt på spilleren, vil denne spiller få et minut til at tage en beslutning.

Uret kan nedkaldes af spillere der er med i potten og i yderste tilfælde af dealer eller pokermanager.

Når minuttet er ovre er der 10 sekunders nedtælling. Har spilleren ikke handlet inden nedtællingen er forbi er hånden død.

§19. Beskyttelse af hånden.

En beskyttet hånd er de lukkede kort, som en spiller holder i hænderne eller som spilleren har lagt en eller flere chips ovenpå. Spilleren er selv ansvarlig for beskyttelse af sin hånd.

Ubeskyttede kort:

Hvis en dealer fjerner en ubeskyttet hånd, har spilleren ikke nogen klagemulighed, og vil ikke have nogen ret til at få sine penge igen. En undtagelse vil være hvis spilleren har foretaget et bet eller raise, som ikke er blevet callet endnu. I det tilfælde vil han have ret til at få sit bet eller raise tilbage.

Beskyttede kort:

Fjerner en dealer en beskyttet hånd, får spilleren sine satsede penge tilbage fra potten.

§20. En spiller pr. hånd

Alle spillere, spiller for sig selv. Det er ikke muligt, for en spiller der kortvarigt forlader pokerbordet at få andre til at “tale for sine kort” mens han eller hun er væk. En spiller skal være ved sin plads når der deales, for at kunne få kort.

§21. En død hånd.

En død hånd kan ikke få del i Potten. En hånd er død når den kommer i berøring med de brugte kort eller hvis hånden består af for mange kort ligegyldig hvornår i spillet det opdages (efter initial deal).


Hvis en spillers hånd er erklæret død kan spilleren ikke få sine egne satsede chips tilbage fra Potten og kan ikke få del i Potten. Det er ligegyldigt om den døde hånd er opdaget af Dealeren eller spilleren selv.

§22. Ord og håndbevægelser.

En spiller der ser indsatsen og annoncerer “FOLD” har en død hånd. Hvis en spiller siger: ” Check, Fold eller et bestemt beløb til at forhøje med”, så er dette bindende. (se også afsnittet raise)


Hvis en spiller better og der ikke er andre der går med på denne indsats, så vinder den spiller der har bettet, hele Potten.


En spiller der har bettet, og som ved en fejltagelse tror at han ikke har flere gyldige hænder imod sig og som derfor kaster sine kort væk, taber Potten medmindre hånden kan rekonstrueres af Salchef / Croupier. Alt skal gøres for, at Potten kan blive udbetalt korrekt.


Er rekonstruktion ikke mulig, går potten til den spiller der stadig har kort. En undtagelse vil være hvis den tabende spiller har foretaget et bet eller raise, som ikke er blevet callet endnu. I det tilfælde vil han have ret til at få sin ucallede indsats tilbage.

§23. Uklar sats.

En spiller har ret til at samle sine chips foran sig, bag muck linjen, før spilleren “taler for sin hånd". En spiller har “talt for sin hånd” når denne har skubbet chips over linjen.

§24. String bet.

String bets er ikke tilladt. Et bet eller raise skal foregå i én bevægelse, medmindre spilleren forinden har annonceret beløbet.

§25. En indsats med en for stor chip.

Hvis en spiller uden at sige noget, gør indsats med én chip, der er større end den indsats der er givet i forvejen, bliver det regnet for et call og ikke et raise.

§26. Samtale under et Pokerspil.

Samtale imellem og under spillene er kun tilladt på Dansk og Engelsk.

§27. Tilskuere.

Tilskuere skal sidde eller stå med en vis afstand fra bordet og må på ingen måde blande sig i spillet. En spiller har ret til at bede tilskueren om at rykke længere tilbage, hvis der er mistanke om at de lukkede kort kan ses af tilskueren. Kasinoets ledelse kan til enhver tid forbyde tilskuere adgang til Pitten / bordene.

§28. Tax / rake

En procentdel som kasinoet tager af potten, for afvikling af spillet. Der tages 20 kr. af pots fra 0-1.000. Fra 1.001 – 2.000kr. tages 30kr. Derefter tages yderligere 20 kr. for hver gang potten overstiger et beløb deleligt med 1.000kr. op til 10.000. For pots over 10.000kr. er taxen 200kr.


Kapitel IV: Poker Turneringsregler

§29. All-in

Når en eller flere spillere er all-in, og der ikke kan bettes yderligere, vendes alle kort med billedsiden op og der spilles færdigt.

§30. Level skift

Når tiden er udløbet i et level, og et nyt level annonceres gælder de nye beløbsgrænser fra den næste hånd. En hånd er begyndt når dealeren er begyndt at blande.

§31. Big Blind Ante

Der spilles med Big Blind ante ved turneringsspil. Ante er et tvunget bet. Big Blind Ante: Der spilles med Big Blind Ante, dvs. at Big Blind betaler Ante for alle deltagerne ved bordet. Big Blind Ante er det samme beløb som Big Blind. Når turneringsforløbet når til præmierne spilles der IKKE med ante længere.

§32. Diverse

Spillere skal holde deres største chips synlige til enhver tid. Det er ikke tilladt at fortsætte med at vende kort for at se hvad spilleren ville have fået såfremt spillet er afsluttet på en af de første vædderunder.


Spillere er til enhver tid forpligtet til at beskytte andre spillere i turneringen. Det er ikke tilladt at diskutere foldede kort, og mulige hænder.

§33. Spiller UR.

Når en spiller har fået tilstrækkelig tid til at træffe en afgørelse og uret er nedkaldt på spilleren, vil denne spiller få et minut til at tage en beslutning. Uret kan nedkaldes af spillere der sidder ved bordet og i yderste tilfælde af dealer eller pokermanager.


Når minuttet er ovre er der 10 sekunders nedtælling. Har spilleren ikke handlet inden nedtællingen er forbi, er hånden død.

§34. Straf:

Det er muligt for turneringsledelsen at pålægge en spiller en straf. Straffen kan være mundtlig advarsel eller bortvisning i 15 minutter af gangen. Mundtlige advarsler skal gives først med tilsagn til spilleren om at næste gang kan det medføre bortvisning fra bordet.


Eksempler:

- Hvis en spiller viser et lukket kort, og der stadig er spillere der mangler at handle.

- Ubehøvlet eller forstyrrende adfærd vil medføre en straf.

§35. Kortudgivelse

Hvis en spiller ikke sidder på sin plads når kortudgivelsen er fuldført, skal dealeren når initial deal er færdigt, med det samme fjerne kortene fra denne plads.

§36. Rebuy-turnering

I en Re-buy turnering kan spillerne købe flere turneringschips (TUK-chips) i de første 2 levels samt lave Add-on i pausen mellem anden og tredje level. Der er samtidig mulighed for Late-reg indtil level 3 starter.


Et Re-buy kan foretages hvis man har start stack eller mindre. Man vil altid kunne lave et Re-buy inden første hånd. Der kan laves flere Re-buys i træk, så længe man har start stack eller mindre.


Ved tab af alle sine chips, skal man foretage Re-buy inden næste hånd. Misser man en hånd, vil der skulle laves et Re-reg i stedet. (7.13)

§37. Add-on

Add-on kan kun laves i pausen mellem anden og tredje level, og det er frivilligt. Addon kan alle foretage uanset størrelsen på ens chip stack.

§38. Late-reg

Late-reg er hvis man køber sig ind i turneringen, efter den er påbegyndt. Som helt ny spiller i turneringen, betales der Entry-Fee.

§39. Re-reg

Re-reg. er hvis en spiller er ude af turneringen og ønsker at købe sig ind igen. Her skal han IKKE betale Entry-fee igen. Re-reg er muligt, hvis der er plads i turneringen. Man kan komme på venteliste hvis der ikke er plads

§40. Surrender

Surrender betyder at en spiller kan aflevere alle eller en del af sin stack, for derefter at lave x antal Re-buys og eventuelt et Add-on.

§41. Finalebord

Ved alle typer pokerturneringer trækkes lod om pladserne, når der nås til finalebordet. Dette gøres for at det skal være helt tilfældigt hvem der kommer til at sidde i blinds. Efter lodtrækning fortsætter spillet, med knappen startende på plads 10. Plads 1 har altså SB og plads 2 har BB.


Royal Casino Aarhus forbeholder sig retten til enhver tid at ændre eller rette i de gældende husregler.

Ved meningsforskelle er Casino Managers afgørelse endelig.


Der tages forbehold for trykfejl.